Category Archives: Jylland

Returskoldkopper og grunde til Aros

Skoldkopperne er gået i et lavere blus. I nat sov LilleS for første gang i en lille uge i sin egen seng hele natten uden feber og kløe og ondt. De er der stadig, men piner ham ikke i samme grad. StoreS er stadig koppefri, så det er vel bare et ventespil. Nå men i dag tog vi på Aros, fordi det viste sig, at ‘arbejdsweekend’ er en terminologi fra en fjern fortid i vores bofællesskab og i vore dage betyder arbejdslørdag. Aros vinder virkelig ind på mig og har du ikke været der (for nylig eller nogensinde) er her et par gode grunde til at tage derind. Overskrifterne har jeg selv fundet på i mangel på bedre research;)

Røgregnbuen: i udstillingen ‘Out of the darkness’ går man bl.a. rundt inde i en regnbue af røg. Den er vildt. Fed. Og jeg har faktisk haft lidt abstinenser efter den.

2015/05/img_8275.jpg
StoreS indhyllet i regnbuerøg.

Afgrundstæppet: umiddelbart efter røgregnbuen går man ud på et lidt ligegyldigt tæppe. Men stiller du dig på telefonikonet på gulvtæppet og tager et billede af dine kære, bliver tæppet forvandlet til en afsats og en dyb afgrund.

2015/05/img_8281.jpg

Roterende spejle: i udstillingen ‘Formen, farven, fladen’ træder man på et tidspunkt ind i en silo af stof, hvor roterende spejle, ruder og lys skaber en smuk lille visuel karrusel.

2015/05/img_7727.jpg

Nøgne mennesker: i den nye udstilling ‘What’s left (is republican paint)’ står der pludselig en håndfuld nøgne mennesker foran dig. Og de taler til dig, så du kan ikke engang rigtigt ignorere dem. Om det er kunst eller ej, så fik det i hvert fald mig til at tænke over, hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde (stor trang til at gå. Besvær med at finde et sted at kigge hen).

2015/05/img_8273.jpg
Ingen billeder af nøgne mennesker, men istedet fra under den store regnbue, hvor vi legede gemme inden vejret igen blev til efterår.

Leave a comment

Filed under Børn, Bofællesskab, Jylland, Kultur, snak, Ting

Tre-dages weekend er en god idé

Det føles som om tre dage er en god weekend? Vi nåede ret meget omkring ting, jeg gerne vil nå på sådan en weekend. Natur, kultur, afslapning, oprydning, motion. Fredag var vi som sagt til lidt 1. maj efterfulgt af en tur på Aros. De har virkelig nogle gode udstillinger pt – bl.a. ‘Out of the Darkness’, hvor man render rundt i en regnbue af røg og ‘Formen, Farven, Fladen’, hvor man kan skyde figurer op på en skærm og så er der et kæmpe bassin med store plusplusser på samme etage som ‘World Press Photo’ og så selvfølgelig Regnbuen. Altid regnbuen. Lørdag havde kæreste Ts moster inviteret os og Ts storebror med familie til Moesgård Musuem, som også virkelig var fedt. T har set Terrakottahæren i sine unge globetrotterår i Kina, så udstillingen kunne ikke imponere ham;) Men den var dog virkelig fin – for børnene især der, hvor man kan farve en kriger direkte op på en skærm. Vi nåede også ned i kælderen til vikinger, hvor der bl.a. var et hule-hus, hvor børnene kunne tegne og et rum, hvor man stod midt inde i en (tegnet) krig. Jeg var lidt træt af, at det var mørkt i begge udstillinger. T siger det er en effekt ligesom med biografer (som jeg også synes både er for mørke og for høj lyd..), hvor jeg sagtens syntes at effekten kan slå igennem med lys. Ellers får man sådan en tanke om, at det altid var mørkt i gamle dage.. Ligesom Middelalderen – tænk på, hvordan middelalderen er blevet formidlet og sig mig så, om det nogensinde var lyst dengang? Og så kunne jeg måske godt tænke mig, at der på deres hjemmeside var udspecificeret, hvor der var gode ting til børn, som mange andre museer har, så man havde noget at gå efter, når de tabte koncentrationen. Nå men mere nåede vi ikke, før vi spiste frokost. Fin mad i en fin, men frygtelig lille café til alle de gæster. Derefter rendte vi rundt oppe på taget og i den lille kirke (aka dansesal, hvis man spørger LilleS). Arkitekturen alene er jo en tur værd. Og naturen! For bagefter begav vi os ud i parken, forbi fortidsokser og et jernalderhus (stenalder?) og endte ud ved en strand og et ishus. Der var åbent. Alle fik is, kæreste T fangede en børsteorm (aka en mini-drage) op fra sandets dyb og ungerne soppede! (og ja, vi havde skiftetøj med og ja, det blev brugt;). Søndag løb jeg i forvejen op mod svømmehallen. Megafedt at have et helt konkret mål, når man løber – hader at løbe i cirkel eller frem og tilbage som en normal løbetur jo ellers er – men de 9,8 km er endnu for langt for min vinterslappe krop, så jeg blev samlet op efter 6. Hinnerupbadet, som vi fik ti-turskort til i julegave og som vi først fik besøgt nu, er ellers virkelig fint. Det har dybt varmtvandtsbassin, lavt varmtvandsbassin, en rutsjebane, et børnebassin, et udsprings/legebassin og et par motionsbaner og der er plads til børnene – både hos personalet og blandt brugerne. Og der var vist også noget tyrkisk bad? og hotdogs til de familier (os), der intet havde i køleskabet. Det er en ret overkommelig ulempe ved hverken at lave madpakker eller aftensmad, da vi jo har fællesspisning i bofællesskabet og madordning i ungernes institutioner (og på Ts nye arbejde, åbenbart og også lidt på mit arbejde, hvor der altid er ost og brød og tit også allemulige andre rester). Resten af søndag fik T plantet lidt have, mens jeg fik ryddet op i de bunker, som hober sig sådan op rundt omkring på alle flader (en dejlig blanding af aviser, vigtige papirer, arbejdsrod, bøger, børnetegninger og ja. Skrald), så vi kan gå vores nye arbejdende liv i møde i morgen uden at falde over (alt for meget) rod..

2015/05/img_7733.jpg

2015/05/img_7723.jpg
Fra vores sidste besøg på Aros.

2015/05/img_7952.jpg

2015/05/img_7967.jpg

2015/05/img_7977.jpg
Moesgård Museum.

2015/05/img_7991.jpg

2015/05/img_7994.jpg
Moesgård strand.

Leave a comment

Filed under Arbejde, Børn, Bofællesskab, Familie, Ferie, Have, Hjem, Jylland, motion, snak

Fuld tid?

Nå men i går og i dag har været nogle ret mærkelige dage. Altså det startede med at jeg var sur. Fordi det var mandag og vi havde haft en alletiders morgen, indtil ungerne begge smeltede sammen og græd over alt og ingenting og afleveringerne blev deraf. Dårlige. Kæreste T og jeg havde aftalt at holde fri/arbejde på café/kigge på ladcykler, cykler, tøj og børnehaver (mere om det en anden gang). Og det var lidt særligt, fordi T starter på (løntilskuds)job på mandag, så det er måske den sidste gang i lang tid, vi kan gøre sådan (og pludselig føles det som om vi virkelig burde have gjort det noget mere, mens vi kunne, men sådan er det jo altid og den slags koster jo også penge og hvad er egentligt ‘kunne’ når vi har arbejdet/arbejdet friviligt/søgt jobs/haft syge børn?..). Og på cafeen havde jeg en teknisk arbejdsopgave, som jeg havde håbet på at T kunne fikse for mig og selvom han er mindre blank end mig, hitter vi aldrig rigtigt ud af det. Nå men chaien var god og bagefter fik jeg købt en kjole, som jeg forestiller mig, jeg skal have på til et snarligt forårsbryllup.. Jeg siger farvel til T, da jeg har et sent eftermiddagsmøde, som jeg også skal nå at forberede mig på. Og ud af det blå, ringer min ene chef. Som har fundet penge til at sætte mig op i fuld tid på et nyt projekt, så jeg har mine 23 timer (nuværende) + 14 timer (nyt projekt). Vil jeg det? Min første tanke er ja, for projektet lyder spændende og jeg er i forvejen fan af mit job. Min næste tanke er; vil jeg overhovedet på fuld tid? Det betyder i hvertfald at jeg skal blive bedre til ikke at arbejde for meget på det ene og det betyder også at jeg skal stoppe med mit freelance, som begge dele jo i virkeligheden betyder at jeg arbejder noget, der nærmer sig fuld tid i forvejen. Nå men jeg beder om lidt betænkningstid for at ringe til min anden chef for at fremlægge det for ham. Og i stedet for at give mig sin velsignelse til det nye projekt, fortæller han mig, at han havde tænkt sig at tilbyde mig fuld tid i dag, fordi der pludselig var blevet timer tilovers. Det er fandme mærkeligt. Altså pludselig at skulle vælge mellem to goder! To gode jobs! Mig, som troede, jeg skulle være den tabte generation, prekariat, evighedsstuderende, arbejdsløs, taber og samfundsnasser (ikke hvad jeg synes om arbejdsløse, men hvad man føler som arbejdsløs), ligevedognæstenpigen. Og nu holder vi lige hesten, for det jeg i virkeligheden endte med at gøre var så at sige nej tak til mere af det trygge og velkendte (altså 3 måneders velkendt) og ja tak til at blive ved med gøglerlivet, som siger to arbejdspladser og en kontrakt, der kun løber til januar frem for det tilbud, der ville løbe til 2019.. Så jeg kan sagtens nå at blive alt det andet også/igen. Jeg er også stadig bange for, at jeg har valgt forkert og at de to jobs/to chefer ikke er tilfredse med at jeg er halv/halv. Også fordi jeg bliver nødt til at overtale min anden chef om, at én af de arbejdsopgaver, som han havde tænkt sig til mig, stadig skal blive min, selvom jeg sagde nej til hans tilbud. Hvordan det skal ordnes, når der kun findes 37 timer i en fuldtidsstilling, og jeg egentligt ikke ved, om jeg overhovedet vil arbejde fuldtid, det må jeg så lige spekulere lidt over. Men jeg håber, at det flasker sig. Han var i øvrigt en tungtvejende årsag til at jeg sagde nej til hans tilbud – ikke fordi han er en dårlig chef, men fordi han er den perfekte chef (for mig) og går på pension næste år. Hvis han havde lovet at blive til 2019 havde valget været meget sværere. Og jeg var bare ikke rigtigt forberedt på, at jeg pludselig skulle til at sige nej til ting, når jeg allerhelst vil sige ja. Også fordi i København havde jeg været villig til at sige ja til de dårligeste jobs og så sidder jeg her med to gode jobs! Følelsen af at begå hybris sidder hårdt i mig og jeg føler sådan, at det hele nok skal ramle.. Men jeg prøver også at være glad. Mest glad. Hamrende glad.

2015/04/img_7877.jpg

3 Comments

Filed under Arbejde, Arbejdsløs, job, Jylland, København, snak

Feber, panodil og løntilskud

Wow I er sådan nogen som godt kan lide wellness! Det havde jeg egentligt ikke regnet med men det er da fedt.

Jeg snakkede med min mor i går som sagde, at hun havde læst på instagram, at ungerne var ved at være raske.. Det var de også tirsdag og onsdag, men natten til torsdag ramte feberen StoreS og han klager over ondt i mave og ører. Men han klarer det ellers rigtigt flot godt hjulpet på vej af is og cola. Og selvom jeg ikke for noget i verden kan lokke panodil i ham. Jeg synes ellers, han er begyndt at kunne forstå rationale. Noget så simpelt som, hvis du har ondt og spiser panodil, så har du ikke ondt mere. Men han nægter og skriger og vil ALDRIG drikke panodil. Og jeg ved ikke hvor meget, jeg kan tvinge ham. Havde det været LilleS, der havde nægtet så hårdnakket, havde jeg måske taget det i en pipette og sprøjtet det så langt ned i ganen, at han ikke kunne spytte det ud, fordi han er for lille til selv at bestemme, om han vil have ondt: han må ikke have ondt. Men hvad med min 4,5 årige? må han selv vælge, hvis alternativet er, at jeg tvinger det i ham, mens han vrider sig og skriger? jeg er meget i tvivl. Nå men ellers er der gode nyheder: Kæreste T har fået et løntilskudsjob et sted, han ægte gider være. Han er i anden aktør forløb, hvor han er havnet hos en jobkonsulent, hvis eneste opgave er at bruge sit netværk til at skaffe ham i privat løntilskud. Næsten ligegyldigt hvad. Hun er garanteret god til nyuddannede unge folk, men T har været på arbejdsmarkedet i årevis og har jo så uddannet sig ved siden af og nu flyttet til en ny by uden job og netværk. Så han har en ret god idé om, hvad han kan og hvad han vil og hvad der kan få ham videre. Men så endte det så heldigt med, at min kollega-chef sagde, at han kunne kontakte hans samarbejds-kollega og det gjorde han og inviterede sig selv til en uforpligtende kop kaffe som varede to timer og endte ud i et offentligt løntilskud. Jobkonsulent-damen syntes, det var lidt af en værre idé, måske fordi hendes bonus er større, hvis løntilskuddet er privat, men kæreste T (og jeg) er ikke i tvivl om at det er en god vej at gå. Så det er FEDT. Men det betyder også at vi skal have de bedsteforældre lidt i spil i forhold til at hente ungerne, hvis vi fortsat skal have dem i institution på nedsat tid. Og det vil jeg meget gerne have, hvis jeg kan få lov at være så priviligeret.

2015/04/img_7673.jpg
TGIF. Eller måske ONIF (oh no its friday) for jeg har arbejde i aften og en syg unge..

5 Comments

Filed under Arbejde, Arbejdsløs, Børn, Familie, job, Jylland, Opdragelse, snak, Sygdom, tips og tricks

Mudder, DesignerMudder og en konkurrence

Oveni ugers. Nej måneders sygdom gjorde jeg noget, som ellers er ret meget ude af min komfortzone. Jeg drog til wellness-bloggerevent arrangeret af DM Skincare også kendt som DesignerMudder i Water and Wellness i Randers. Og ja, der er en konkurrence nederst.

Sponsoreret.

b mudder lille

Sidste (og hidtil eneste gang) jeg har været smurt ind i mudder var i Jordan ved det døde hav. Vi havde egentligt klaret os ret godt udenom at blive smurt ind i mudder om dagen og bare hoppet rundt i det stillestående hav. Det er en kæmpe oplevelse, og jeg kan ikke vente med at tage ungerne med derned, når de bliver store nok til ikke at pive over, at vandets salt svier, hvis man har et sår. Men da mørket faldt på, og vi havde fundet en bungalow, så vi kunne flyde mere rundt og lade som om vi læste avis som i klicheen om det døde hav, kom der er en meget insisterende personaleperson og fik os overtalt..

Nå men mit første bloggerevent (uhlala) var virkelig storstilet med en invitation til hele familien til Water and Wellness i Randers: mand og unger til badelandet og mor til wellness. Mine unger var jo så gået ned med feber, prikker og enorme mængder snot. Og jeg var træt som en kold januardag og havde selv bøvlet med hals/ørepine i ugevis. Og måske var det dét, der gjorde oplevelsen endnu bedre. At få lov at blive forkælet efter at have faket overskud til syge unger i månedsvis. Og mens ejeren, Karina, fortalte om, hvordan man kan gå fra at være produktudvikler af kakaosmage til at lave økologiske hudplejeprodukter, så drak jeg champagne og fik massage. Nu er jeg jo sådan set ret kropsforskrækket – seminøgenhed og andre mennesker er lidt svært – men derfor kan jeg jo ikke benægte at mine skuldre og ryg virkelig nød massagen. Og massøren var stille, og der var slet ingen plingmusik, så jeg slappede jo nærmest af. Bagefter var der saunagus, dampbad, boblebad og middagsmad. Og den store tur igennem DM Skincares produkter, som både inkluderede mudder, cremer, guld og diamanter. Rimelig imponeret 4-årig, da jeg kom hjem og glimtede.

KONKURRENCE: Med hjem fik jeg et gavekort til to personer til Wellness og bobler i Randers, en Algesalt kropspeeling og noget neglegejl, som jeg udlodder her. Til dig. Altså hvis du skriver en kommentar her eller på instagram (og så må vi se, om I er sådan nogle som gider deltage i konkurrencer? Ellers får jeg min mor til at skrive en kommentar;). Jeg trækker en vinder næste onsdag.

Desuden er der 25% på alle produkter hos DM Skincare med koden mohavn på hjemmesiden fra idag til og med d. 29.april til alle, der kan lide hudplejeprodukter, økologi, mudder og guld. Ja de har også en mudderwrap, som skulle fjerne centimetervis fra kroppen, som jeg føler, jeg bliver nødt til at prøve på et tidspunkt, fordi den mormave ligesom har formeret sig til også at være morlår og morræv.

2015/04/img_7643.jpg
Tada. Det kan du vinde 💃

24 Comments

Filed under Jylland, krop, Materialitet, snak, tips og tricks

Såfrø

StoreS er begyndt at samle på frø. Appelsinkerner og æblekerner og den slags. Og upoppede majskorn og kerner på brødet. Planen er at så popkorntræer og brødtræer rundt omkring i bofællesskabet, så vi aldrig skal mangle. Jeg har plantet stiklinger fra potteplanteplanter fra søde venners grønne hjem rundt i potter og vaser i huset og fatter ikke, hvis det skal være så nemt, men de skyder og trives. Imens lægger en anden bofællesskabsfamilie planer om at bygge et fælles drivhus til dem og os og det kan jo kun gå for langsomt med det forår. Og kæreste T har bygget en blomsterbænk som vi kan drikke kaffe på hele sommeren mens ungerne fodrer naboens kaniner med mælkebøtter.

2015/04/img_7629.jpg

2 Comments

Filed under Bofællesskab, Have, Hjem, Jylland, snak

Hjem er hvor man har boet

Jeg var i København i forgårs og i sidste uge med arbejdet. Hvor jeg jo indtil for nylig boede på 8. år. Jeg er flyttet til Århus. Eller en landsby udenfor Århus. Og jeg arbejder i min fødeby.

Og det hele føles som hjem!

Alle stederne kender jeg den korteste vej på cykel fra a til b. Jeg kender kvartererne og butikkerne, cafeerne og bygninger. Nogle steder står stærkere, fordi de er fyldte med konkrete minder, andre steder er bare pejlemærker i mine bevægelser rundt i byerne. Her har jeg boet, her har jeg læst, der har jeg drukket, der har jeg løbet, her har jeg grinet. Jeg har aldrig tænkt over, at man tager sine byer med sig. Jeg troede, man boede, hvor man boede og resten hørte op, men sådan er det ikke, eller også er jeg blevet gammel og sentimental. Men jeg føler ikke, jeg på den måde har mistet mit København eller mit Århus, når jeg færdes rundt, jeg føler byerne er blevet en del af mig, hvorend jeg bor.

2 Comments

Filed under Arbejde, Hjem, Jylland, København, snak