Category Archives: Bofællesskab

Returskoldkopper og grunde til Aros

Skoldkopperne er gået i et lavere blus. I nat sov LilleS for første gang i en lille uge i sin egen seng hele natten uden feber og kløe og ondt. De er der stadig, men piner ham ikke i samme grad. StoreS er stadig koppefri, så det er vel bare et ventespil. Nå men i dag tog vi på Aros, fordi det viste sig, at ‘arbejdsweekend’ er en terminologi fra en fjern fortid i vores bofællesskab og i vore dage betyder arbejdslørdag. Aros vinder virkelig ind på mig og har du ikke været der (for nylig eller nogensinde) er her et par gode grunde til at tage derind. Overskrifterne har jeg selv fundet på i mangel på bedre research;)

Røgregnbuen: i udstillingen ‘Out of the darkness’ går man bl.a. rundt inde i en regnbue af røg. Den er vildt. Fed. Og jeg har faktisk haft lidt abstinenser efter den.

2015/05/img_8275.jpg
StoreS indhyllet i regnbuerøg.

Afgrundstæppet: umiddelbart efter røgregnbuen går man ud på et lidt ligegyldigt tæppe. Men stiller du dig på telefonikonet på gulvtæppet og tager et billede af dine kære, bliver tæppet forvandlet til en afsats og en dyb afgrund.

2015/05/img_8281.jpg

Roterende spejle: i udstillingen ‘Formen, farven, fladen’ træder man på et tidspunkt ind i en silo af stof, hvor roterende spejle, ruder og lys skaber en smuk lille visuel karrusel.

2015/05/img_7727.jpg

Nøgne mennesker: i den nye udstilling ‘What’s left (is republican paint)’ står der pludselig en håndfuld nøgne mennesker foran dig. Og de taler til dig, så du kan ikke engang rigtigt ignorere dem. Om det er kunst eller ej, så fik det i hvert fald mig til at tænke over, hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde (stor trang til at gå. Besvær med at finde et sted at kigge hen).

2015/05/img_8273.jpg
Ingen billeder af nøgne mennesker, men istedet fra under den store regnbue, hvor vi legede gemme inden vejret igen blev til efterår.

Leave a comment

Filed under Børn, Bofællesskab, Jylland, Kultur, snak, Ting

Fællesspisning i bofællesskabet

Fra i mandags:
I dag var det min tur til at finde på, hvad vi skulle spise og købe ind til fællesspisning. Vi laver mad cirka hver 14. dag og køber ind og bestemmer menu cirka hver 2. måned. Og eftersom yngstebarnet meget dårligt kan klare at mor skal stå i køkkenet i to timer, plejer det at være kæreste T, der har den overordnede styrning, når vi laver menu og mad. Og det kan jeg jo sagtens sige på den erfaring vi har fået efter de to-tre gange. Sådan forbliver det nok så længe yngstebarnet er morsyg. Nå men idag var jeg alene. Kæreste T var taget til København til et intro-møde for nyansatte, som jeg kom i tanke om, burde have været mit møde. For vi er egentligt ansat i samme organisation, men i forskellige afdelinger. Og jeg har været der i snart fem måneder og kæreste T har været der en uge, men jeg havde glemt alt om det og eftersom jeg mest er en ensom ulv i mit arbejdsliv, så kom jeg ikke afsted denne gang. Så jeg havde pludselig ansvaret for at 45 mennesker skulle have mad klokken 18. Heldigvis er man ikke alene og vi var derfor tre, der lavede mad. Og heldigvis havde vi købt ind søndag og kæreste T havde lavet rettens mest komplicerede del: noget indisk sovs, som bare stod i køleskabet og ventede. Resten af retten var ris, der skulle koges og ting, der skulle i ovnen og borde, der skulle dækkes. Og i spidsbelastningen i sidste minut, da alle de varme retter skulle bæres ind på bordene og LilleS blev opløst af gråd over at hans mor skulle lave noget, kom en af medbeboerne og overtog min del. Og maden kunne spises og vigtigst – der var nok. Mine børn er sværere at få til at spise til fællesspisningen, end jeg havde regnet med. Altså de er altid svære at få til at spise aftensmad. StoreS er særdeles svær og at få ham til at sidde ved spisebordet, plejer at være sejr i sig selv. Jeg havde nok regnet med, at fællesspisning ville være ligesom i børnehaven, hvor der går stordrift i det og ungerne glemmer at være individer, der ikke kan lide dit og vil spise maden på dat måde og bare spiser og er. Det er i stedet en tour de hold ungerne glade og lok dem til at spise noget. Det er mig, der er den mand i et cirkus, der står med to tallerkner, der balancerer på spinkle pinde og tallerknerne skal dreje rundt og rundt for ikke at falde ned. Men når det så er overstået og klokken er 18.20, så må børnene gå ned. Så går de ind i et af de to legerum og er væk i lang tid nok til at man kan få spist selv, få en snak med de andre voksne og måske endda drikke en kop kaffe. Og dét og det, at man spiser aftensmad seks gange for hver gang man skal lave mad en gang er virkelig guld værd. De timer, man sparer hver dag på at lave aftensmad og rydde op kan man bruge på sine børn. Eller på sit arbejde uden dårlig samvittighed overfor den anden, som netop ikke både skal jonglere børn og aftensmadslavning midt i ulvetimen.

2015/05/img_7681.jpg
Når LilleS bliver sulten, løber han ofte bare hen til fælleshuset, og skuffelsen er stor de dage, hvor der ikke bliver serveret mad..

Leave a comment

Filed under Børn, Bofællesskab, mad, snak

Tre-dages weekend er en god idé

Det føles som om tre dage er en god weekend? Vi nåede ret meget omkring ting, jeg gerne vil nå på sådan en weekend. Natur, kultur, afslapning, oprydning, motion. Fredag var vi som sagt til lidt 1. maj efterfulgt af en tur på Aros. De har virkelig nogle gode udstillinger pt – bl.a. ‘Out of the Darkness’, hvor man render rundt i en regnbue af røg og ‘Formen, Farven, Fladen’, hvor man kan skyde figurer op på en skærm og så er der et kæmpe bassin med store plusplusser på samme etage som ‘World Press Photo’ og så selvfølgelig Regnbuen. Altid regnbuen. Lørdag havde kæreste Ts moster inviteret os og Ts storebror med familie til Moesgård Musuem, som også virkelig var fedt. T har set Terrakottahæren i sine unge globetrotterår i Kina, så udstillingen kunne ikke imponere ham;) Men den var dog virkelig fin – for børnene især der, hvor man kan farve en kriger direkte op på en skærm. Vi nåede også ned i kælderen til vikinger, hvor der bl.a. var et hule-hus, hvor børnene kunne tegne og et rum, hvor man stod midt inde i en (tegnet) krig. Jeg var lidt træt af, at det var mørkt i begge udstillinger. T siger det er en effekt ligesom med biografer (som jeg også synes både er for mørke og for høj lyd..), hvor jeg sagtens syntes at effekten kan slå igennem med lys. Ellers får man sådan en tanke om, at det altid var mørkt i gamle dage.. Ligesom Middelalderen – tænk på, hvordan middelalderen er blevet formidlet og sig mig så, om det nogensinde var lyst dengang? Og så kunne jeg måske godt tænke mig, at der på deres hjemmeside var udspecificeret, hvor der var gode ting til børn, som mange andre museer har, så man havde noget at gå efter, når de tabte koncentrationen. Nå men mere nåede vi ikke, før vi spiste frokost. Fin mad i en fin, men frygtelig lille café til alle de gæster. Derefter rendte vi rundt oppe på taget og i den lille kirke (aka dansesal, hvis man spørger LilleS). Arkitekturen alene er jo en tur værd. Og naturen! For bagefter begav vi os ud i parken, forbi fortidsokser og et jernalderhus (stenalder?) og endte ud ved en strand og et ishus. Der var åbent. Alle fik is, kæreste T fangede en børsteorm (aka en mini-drage) op fra sandets dyb og ungerne soppede! (og ja, vi havde skiftetøj med og ja, det blev brugt;). Søndag løb jeg i forvejen op mod svømmehallen. Megafedt at have et helt konkret mål, når man løber – hader at løbe i cirkel eller frem og tilbage som en normal løbetur jo ellers er – men de 9,8 km er endnu for langt for min vinterslappe krop, så jeg blev samlet op efter 6. Hinnerupbadet, som vi fik ti-turskort til i julegave og som vi først fik besøgt nu, er ellers virkelig fint. Det har dybt varmtvandtsbassin, lavt varmtvandsbassin, en rutsjebane, et børnebassin, et udsprings/legebassin og et par motionsbaner og der er plads til børnene – både hos personalet og blandt brugerne. Og der var vist også noget tyrkisk bad? og hotdogs til de familier (os), der intet havde i køleskabet. Det er en ret overkommelig ulempe ved hverken at lave madpakker eller aftensmad, da vi jo har fællesspisning i bofællesskabet og madordning i ungernes institutioner (og på Ts nye arbejde, åbenbart og også lidt på mit arbejde, hvor der altid er ost og brød og tit også allemulige andre rester). Resten af søndag fik T plantet lidt have, mens jeg fik ryddet op i de bunker, som hober sig sådan op rundt omkring på alle flader (en dejlig blanding af aviser, vigtige papirer, arbejdsrod, bøger, børnetegninger og ja. Skrald), så vi kan gå vores nye arbejdende liv i møde i morgen uden at falde over (alt for meget) rod..

2015/05/img_7733.jpg

2015/05/img_7723.jpg
Fra vores sidste besøg på Aros.

2015/05/img_7952.jpg

2015/05/img_7967.jpg

2015/05/img_7977.jpg
Moesgård Museum.

2015/05/img_7991.jpg

2015/05/img_7994.jpg
Moesgård strand.

Leave a comment

Filed under Arbejde, Børn, Bofællesskab, Familie, Ferie, Have, Hjem, Jylland, motion, snak

Såfrø

StoreS er begyndt at samle på frø. Appelsinkerner og æblekerner og den slags. Og upoppede majskorn og kerner på brødet. Planen er at så popkorntræer og brødtræer rundt omkring i bofællesskabet, så vi aldrig skal mangle. Jeg har plantet stiklinger fra potteplanteplanter fra søde venners grønne hjem rundt i potter og vaser i huset og fatter ikke, hvis det skal være så nemt, men de skyder og trives. Imens lægger en anden bofællesskabsfamilie planer om at bygge et fælles drivhus til dem og os og det kan jo kun gå for langsomt med det forår. Og kæreste T har bygget en blomsterbænk som vi kan drikke kaffe på hele sommeren mens ungerne fodrer naboens kaniner med mælkebøtter.

2015/04/img_7629.jpg

2 Comments

Filed under Bofællesskab, Have, Hjem, Jylland, snak

Uheld på uheld på uheld

I dag har været en hyggelig sygedag. Altså vi har været for snottede til. Noget som helst. Men kæreste T lavede morgenmadspandekager og mens LilleS sov middagslur farvede StoreS en arvetrøje fra en sød bofælle regnbuefarvet, mens vi hørte Tina Dickow og drømte os væk til Island om sommeren. Resten af dagen gik med modellervoks, kuglebane og netflix. Og masser af snotpapir og te. Vi havde madlavningstjans sammen med tre andre voksne og ungerne livede totalt op og legede løbeleg en time selv, mens jeg måtte sande nederlaget til løg, fordi jeg ikke bruger kontaktlinser, når mine øjne er forkølede og så er jeg jo bare et almindeligt menneske uden mine superkræfter (læs: kontaktlinser) så jeg løg-tudede en del. Og det var jeg ikke ene om. Altså det at tude. For pludselig væltede LilleS og slog munden hårdthårdt mod gulvet så overlæben hævede og blodet flød. Nøj han var ked af det. Spiste slet ingenting og da han lige var blevet glad igen efter en lang og ked time, løb han ind i legerummet, hvor han slog øjet ind i et eller andet og fik et kæmpe blåt øjenlåg og han var så ked. Og da han lige var kommet til sig selv igenigen, kom en bofælle bærende med en opløst StoreS, som havde fået sin finger i klemme i den forkerte side af den onde selvsmækkende hoveddør. Bofællesygeplejerske konstaterede hurtigt at der ikke var noget brækket og så bar vi ellers begge børn hjem til is og netflix i sofaen. Stakkels unger.

2015/01/img_6206.jpg

3 Comments

Filed under Børn, Bofællesskab, søskende, snak, Sygdom

Fjernsynets plads

Jeg kan jo godt huske det fra alle (ALLE) vores andre flytninger. Det tager tid at komme på plads. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at jeg aldrig rigtig er kommet på plads nogen steder, jeg har boet. Jeg har altid regnet med at rykke igen. Inden for uger, måneder eller få år, så jeg har ikke gjort det vilde. Og jeg har sagt til mig, at jeg nu vil flytte ordentligt ind et sted. Komme på plads, som de siger. Dem der spørger, ‘er I kommet på plads?’. Også selvom det viser sig, at vi har fået begynderlejligheden. Det viser sig, at alle (ALLE) har boet her først, for derefter at flytte internt i bofællesskabet. Til udsigten og de rigtige verdenshjørner på første rækken. Til flere værelser, bedre rumfordelinger eller større haver. Så følelsen af at være hjemme, men måske skulle flytte mere hjem er til stede. Men jeg vil stadig flytte ind. Owne stedet. I hvert fald mere, end jeg har gjort. Men det tager tid. For man kan ikke bruge sine gamle møbler kun. For rummene er jo anderledes. Første etape er overstået. Flyttekasserne er væk. Ej det er løgn, de er i skuret, fordi papcontaineren har været julefuld. Næste punkt på indflytningen er en løsning på det her:

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/3e1/42673416/files/2014/12/img_5622-0.jpg
Fjernsyn på skab, vi aldrig har fundet ud af at bruge, men aldrig har fået solgt. Som billedet tydeligt illustrerer er der et par problematikker med den (midlertidige) løsning. For det første tiltrækkes små børn af skærmen på magisk vis. Jo mindre børnene er, jo tættere vil de være på. LilleS kan godt lide at stå helt tæt på. Så kan han også trykke og swipe, hvis der er noget, han virkelig gerne vil se. Undtagen, at det kan han ikke, for det er ikke touch screen. Og så er der jo det, at ingen andre kan se fjernsynet, når Lille har tapet sig fast. Andet problem er, at LilleS' fødder er ting-søgende. De står aldrig stille, men roterer istedet om egen akse, for at finde ting, de kan filtre sig ind i eller vælte ned eller ødelægge. Tredje problem er, at vores dvd'er har fået (midlertidigt) logi i det blå skab, hvilket tirrer børnenes nysgerrighed i en sådan grad, at de flere gange om dagen. Må. Hive. Dem. A L L E. Ud. Og derefter går fødderne igang med at rotere og smadre og rode. Jeg har kig på en kommode til at overtage pladsen og hæve fjernsynet over børnehøjde og håber på at sparke T ud af døren efter det én af de kommende dage.

Leave a comment

Filed under Bofællesskab, Hjem, Ting

Weekenden og nabonisseri

Næstenaboerne har en datter på StoreS’ alder (og en på LilleS’ alder, hvor heldigt er det lige?). I lørdags kom hun forbi og blev indviet i hele nisse-konceptet, som vi jo også kun lige selv har startet op. Sidste år købte jeg 48 biler i den lokale genbrugs som så hang indpakket på en broderet julekalender og hver dag åbnede de en forudsigelig bil og var lykkelige. I år blev den model ret hurtigt lagt i graven, da T fandt sig selv med favnen fuld af legetøj på arbejdermuseet. Og efter, min mor ringede om, at hun havde købt en masse smågaver. Og så var det, at vi fik besøg af Århus-nissen. En dag, mens vi boede i Sydhavnen, havde den lagt en pakke (Mimbo Jimbo og den lange vinter. Nissen har god smag i børnebøger) og så var der noget helt konkret (agtigt), vi kunne snakke om (og ikke mindst styre), når vi flyttede. Noget at glæde sig til og forholde sig til. Og så var vi jo indlagt, så den flyttede ikke ind med det samme december kom, men mine unger har heller ikke lært datoer endnu, så da den flyttede ind, var det perfekt. Ja altså ud over det, at StoreS står op om natten for at finde gaverne.. Nå lang forklaring: næstenaboens datter legede lidt hos os og tog så StoreS med hjem og bage pebernødder (bofællesskab rules). Søndag kom hun forbi med en pebernød til nissen. Så sødt. Derefter legede de med modellervoks, som det tog mine unger tre sekunder at lave til én grøn-brunlig masse. Hun undrede sig lidt over, hvorfor vi kun havde én farve modellervoks. De voksne har nu accepteret det, men det værste tidspunkt er klart, når det stadig er tydeligt, at det engang, for ganske kort tid siden, var mange farver. Og man desperat forsøger at hive de forskellige farver fra hinanden, men uundgåeligt står med røde klumper, med en snert af gul, blå-grønne klumper, som er umulige at skille ad. På et tidspunkt, indser man, at man har tabt kampen. Græder lidt over de regnbuefarvede klumper, og så en dag har man glemt det, fordi modellervoksen vitterligt kun har én farve. En grim farve, men trods alt én farve. Resten af weekenden har vi drukket kaffe med lidt bofæller i lørdagssolen, haft besøg af mormor, mens T var til julefrokost i København, reddet de sidste kasser ind fra skuret som nu står dekorativt under trappen (og jeg har ingen idé om, hvad vi skal gøre af indholdet, før vi får bygget og købt nogle gode opbevaringsmuligheder), været til barnedåb og derefter julehygge i fælleshuset. I morges var der tre gaver fra nissen og StoreS løb selv over og overbragte næstenaboens datter hendes:) og i eftermiddag lægger Nissen en gave og et brev om at den har for travlt med at nå hjem fra julemandens værksted om morgenen og den derfor begynder at ligge gaver efter børnehave istedet..

IMG_5041.JPG
LilleS hjælper med at pakke flyttekasser ud..

Leave a comment

Filed under Bofællesskab, jul